Tavshedspligt

Læger og personale i klinikken har naturligvis tavshedspligt overfor dig ift. alle former for personlige oplysninger vi måtte få om dig.

Det betyder, at dine pårørende (ægtefælle, forældre, kæreste osv.) skal have samtykke fra dig for at vi må udlevere oplysninger.

Det er derfor en fordel hvis du selv kontakter klinikken når du ønsker at bestille tid, forny recepter på medicin, eller i øvrigt har spørgsmål til din journal. Så er vi sikre på at vi har lov til at udlevere oplysningerne.

Ringer du på vegne af din ægtefælle, forælder eller voksne børn, kan vi være nødsaget til at nægte at udlevere oplysninger, booke tid eller forny recepter, såfremt vi skønner at der kan være tvivl omkring tilsagn. Dette fordi vi ikke vil risikere at overskride vores tavshedspligt.

Unge over 15 år:

Tavshedspligten gælder fra man er fyldt 15 år.

Forældre har ikke krav på at få udleveret oplysninger omkring unge fra 15-17 år, medmindre sagen skønnes at være af livstruende karakter.