Attester/Egenbetaling

Har du et behov for at få udfærdiget en attest, skal du altid ringe til os og bestille tid.

Det skyldes, at de forskellige attester der findes, er af meget forskelligt omfang og derfor kræver specialbookede tider. Vi har brug for at vide hvad det er for en attest du skal have lavet – er det til kommune eller forsikring, så har attesten et nr. (FP***, AES*** osv.), som fortæller os noget om tidsforbruget ved attesten. Hav derfor dette klar når du ringer og bestiller tid.

Vær opmærksom på, at øvrige attester hvor der ikke foreligger aftale om fast pris med lægeforeningen (fx sygemeldinger, frihåndsattester og erklæringer om medicinforbrug) afregnes efter tidsforbrug
Prisen afhænger af attestens omfang. Der honoreres pr. påbegyndte 10. min med kr. 500-(inkl. moms)

Disse honorarer betales som udgangspunkt af dig selv. Sygesikringen betaler ikke for disse ydelser. Eventuel refusion fra arbejdsgiver, skol e. lig. er du efterfølgende selv ansvarlig for.

Ansøgning medicintilskud (enkelttilskud) hos lægemiddelstyrelsen Pris 300,- kr.

Privat standardkonsultation Pris 500,- kr.

Gruppe 2 patienter Pris 300,- kr.

Motorattest til kørekort

Unge uden sygdom.

Der kræves motorattest for at kunne erhverve sig kørekort.

Erhvervskørekort skal fornyes regelmæssigt og det kræver fornyelse af motorattest.

Husk at medbringe pasfoto (dette skal underskrives og stemples i klinikken , samt briller/kontaktlinser såfremt du bruger dette.

Pris 500,-kr.

Diabetes patienter, patienter med sygdom, erhvervskørekort, stort kørekort.

Der skal kun laves lægeattest til fornyelse af kørekort, såfremt man har sygdomme der begrænser evnen til at føre bil. Spørg på Borgerservice, hvis du er i tvivl om det gælder for dig.

Husk at medbringe billede samt briller/kontaktlinser såfremt du bruger dette.

Pris 600,- kr.

Attester til kommunen

Disse modtages elektronisk fra kommunen og kan derfor ses på dit cpr.nr. i vores system.
Der er ikke egenbetaling.

Attester til forsikringsselskaber

Disse modtages ikke elektronisk og det er derfor nødvendigt at du oplyser attest-koden, når du bestiller tiden.
Medbring også den attest du har modtaget fra dit forsikringsselskab ved konsultationen.

Desuden bedes du medbringe den skrivelse fra forsikringsselskabet du har modtaget, såfremt regningen skal sendes til dem.
Denne skal medbringes på papir.

Attester til arbejdsgiver

Det er vigtigt at du medbringer din arbejdsgivers rekvisition på attesten, således at lægen kan se, hvad din arbejdsgiver ønsker belyst samt at de vedgår sig at betale for attesten.
Dette skal medbringes på papir.

Alternativt kan du selv betale i skranken og medbringe bilaget til din arbejdsgiver.

Øvrige attester

Oplys så specifikt du kan, hvilken attest det drejer sig om.

Det vil ikke altid være muligt at oplyse en pris på forhånd, da det afhænger af omfang og tidsforbrug.