Fnat – rengøring af hjemmet

Rengøring af hjemmet ved fnat

Ud over medicin kræver fnat en grundig sanering af omgivelserne. Det er ikke nemt, men
nødvendigt.

Rengøring starter næste morgen efter behandlingen:

Tøj (inkl. handsker, hue, halstørklæde, sko), sengetøj, dyner, puder, rullemadrasser,håndklæder, bamser, løse tæpper osv. skal vaskes ved 60 grader i min. 10 minutter eller isoleres i en uge. Det gælder alt man har haft kontakt med i ugen op til behandlingen. OUH anbefaler isolation af tingene op til 1 uge. Vi kender ikke helteffekten af dybfryser i 1 døgn.

Stofmøbler skal støvsuges og henstå i en uge eller dækkes med plastik og huset skal gøres grundigt rent. Bilsæder (inkl. autostole) støvsuges grundigt og dækkes evt. til med plastik.

Tøj, håndklæder, sengelinned, viskestykker og karklude vaskes ved minimum 60 grader.

Støvsug senge og møbler med betræk/polstring/læder, og rengør hjemmet med almindelige rengøringsmidler.

Husk overtøj, tæpper, puder mm.

Miden vil oftest dø efter 2-4 døgn uden kontakt med hud.

I familier kan det være svært at afgøre, hvem og hvor mange der skal behandles. Hos nogle med delt bopæl kan sanering af hjemmet være eneste behandling, hos andre må begge familier behandles.

Hvad skal jeg mere gøre

Del ikke tøj, sko, håndklæder, viskestykker, karklude og seng med andre.

Du kan læse mere om fnat på her.

Husdyr:

Dyrlægerne ser ikke smitte mellem mennesker og dyr fordi de er værtsspecifikke.

De forskellige racer har forskellige mider. Rengør dyrets opholdsted (kurv, tæpper).